Orientering fra sæsonafslutningen 10. oktober 2017

Sæsonafslutningen er en stor dag i Oldtimers. Også i år var udfordringen vejret, som fortsatte temaet fra hele sæsonen med regn. Denne dag havde vi ekstraordinært fået lov til at køre i buggier på en bestemt rute.

Vi mødtes tidligt og under indtjekningen blev budt på en lille én venligt sponseret af Braunstein. Gunstart kl. 9, hvorefter vi spillede greensome på Sydbanen. Vi fik en fin afslutningsrunde, og resultaterne kan ses på hjemmesiden.

Efter spillet mødtes vi til frokosten i restauranten. 

Under kaffen kurserede formanden først over ligheden mellem Matador og Oldtimers, hvorefter han berettede hovedpunkter fra året, der er gået.

Vi startede året med et velbesøgt opstartmøde med vinsmagning fra GOVAHuset. Vi har haft 2 udematcher på Falster og Møn. Begge var ikke særlig velbesøgte, men de deltagende spillere var meget begejstrede. Glade var alle også for 2-dages turen til Sverige i august. Araslöv i Sverige er allerede bestilt igen 15.-16. august næste år.

Formanden opfordrede forsamlingen til at komme med input af enhver art til Oldtimers-udvalget, der gerne hører forslag til nyt eller kommentarer til det gamle.

Sæsonen – og især vore onsdage – har været plaget af rigtig dårligt vejr, og det har i den grad påvirket antal spillere i Oldtimers. Hvad det angår, håber vi på en rigtig god sæson næste år.

Trods vejret er der 1 spiller, som har deltaget i alle matcher i Oldtimers i 2017. Det er Birthe Husbond, der blev begavet med en flaske golfbitter fra Braunstein.

Formanden takkede sponsorerne, der så flot har støttet Oldtimers i sæsonen. Hovedsponsoren er MENY i GOVAHuset, men også Braunstein, Tandprotetikeren og Nordisk Film Birgrafer, Køge har støttet med flotte præmier. Formanden kunne så fortælle af vores hovedsponsor MENY i GOVAHuset v/ Søren Petersen har valgt at stoppe sit sponsorsamarbejde med klubben fra årets udgang, da forretningen nu alene har butik i Ordrup. Oldtimers-udvalget arbejder sammen med klubben på at finde alternativ.

Herefter var det tid til uddeling af præmier m.m. Efter uddeling af præmier for de 5 matcher i september gik vi over til de afsluttende turneringer. Resultaterne kan ses under ”Resultater” på hjemmesiden.

Dagens sponsor var MENY i GOVAHuset, der foruden præmier til dagens turnering havde sponseret præmier til sæsonens eclectic.

Oldtimers-udvalget takkede mange gange MENY i GOVAHuset for de meget flotte præmier.

Oldtimers-udvalgets 7 medlemmer blev af Oldtimers-spillerne flot begavet af spillerne med vin og øl. Stor tak til alle for det.

Julematchen afvikles 22. november 2017og invitationen er lagt på hjemmeside og tavle og der er åben for tilmelding i golfbox. 

Næste sæson indledes med orienteringsmøde, forventet den 14. marts 2018. Nærmere vil følge på hjemmesiden og på tavlen.

Tak til spillerne i Oldtimers for en god sæson.

Med venlig hilsen

Oldtimers-udvalget