Hvis du har DGU-kort

Afhængig af om du er øvet golfspiller med overførsel af handicap fra anden klub, eller om du er begynder, så kan du orientere dig under de enkelte afsnit.

Vi har flere medlemskategorier at vælge imellem.
Læs mere her, hvor du kan orientere dig om vilkår og muligheder i Køge Golf Klub.

Hvis du er under 18 år, så kan du læse mere her om klubbens Ungdomsafdeling.

Køge Golf Klub er en forening, hvor du ved indmeldelse bliver medejer af klubben. Klubben er en af landets største golfklubber med sund økonomi og gode faciliteter.

Som medlem i klubben har du adgang til alle klubbens faciliteter i alle døgnets lyse timer, mens adgangen til Sydbanen og Nordbanen afhænger af dit handicap og det medlemskab, som du har tegnet.

Under Medlem kan du fx. læse mere om Klubber i klubben, Træningsforhold eller SGS Selandia Golf, der giver afgang til at spille 6 ekstra baner, deltagelse på elitehold eller regionshold, på seniorhold eller veteranhold, og bridge om vinteren. Herudover afholdes også en række turneringer i løbet af sæsonen, som du kan melde dig til.

Klubbens primære informationskilde er hjemmesiden, hvor du ligeledes kan tilmelde dig klubbens nyhedsbreve. Derudover udgiver klubben et årsskrift en gang pr. år.

Du er nauturligvis altid velkommen til at henvende dig i Administrationen med spørgsmål af enhver art.

Vi kan kun fastholde et rimeligt kontingentniveau ved at sikre, at de medlemmer, vi har, er tilfredse og vil anbefale nye medlemmer. Derfor: Inviter familie, venner og bekendte med til golf! Hver gang du henviser et fuldtidsmedlem, kvitterer vi med et gavekort til restaurant eller proshop på kr. 500,-.

Vi glæder os til at møde dig på golfbanerne!