Oprykningsspil til Santanderdivisionen og 1. division

 

Første hold herre – 2. division

Lørdag den 2. september 2017 stod den på oprykningsspil til 1. division i Falster, mod Odense.

Efter formiddagens foursomes var vi bagud, da kun Jonas Larsen og Adam Lloyd Davies vandt deres. Ilya og Jakob taber deres match på hul 18, så en ærgerlig start på dagen. Bagud 4-2 betød det, at vi skulle ud og vinde 4 singler for at sikre os oprykningen. Det starter godt, da både Ilya og Lasse vinder de første to singler. Jonas taber desværre sin match på hul 18, og Jakob og Adam taber deres på hul 17. Viktor vinder sin match på hul 18, og det betyder at vi taber samlet 10-8.

Fire af dagens matcher var ude på hul 18, men vi var ikke skarpe nok til at kunne vinde. Det betyder at vi må tage et år til i 2. division, men vi tror og håber på, at oprykningen kommer næste år.

Tak til alle der har støttet os gennem året, og på gensyn i 2018.

På herreelitens vegne
Jakob Stender Hartington

 

Kampen om en plads i Elitedivisionen

Lørdag den 2. september mødte vi op i Værløse Golfklub til kamp mod Kokkedal Golf Klubs hold, som havde vundet den anden pulje i damernes 1. division.

Flot sensommervejr og en fin bane med nogle svære greens, det så rigtig godt ud fra start. Foursomes var ret lige på de første ni huller, men så gik det lidt nedad for den første, som tabte 6/5. Den anden var til gengæld op det meste af runden, men blev indhentet og måtte nøjes med en delt match, så det stod 3-1 i Kokkedals favør ved frokost.

Singlerne om eftermiddagen var utrolig lige. Ingen match var på noget tidspunkt mere end to op eller ned. Tre singler blev først afgjort på 18. hul.

Desværre måtte vi til slut se i øjnene, at Kokkedal var lige en tak bedre og vandt med 8-4. Tallene fortæller dog ikke helt, hvor godt vores piger kæmpede. Handicap mæssigt var vi overmatched, sammenlagt havde Kokkedals piger handicap 4,3 medens vore piger havde 12,0 i sammenlagt handicap. Af 6 matcher i alt gik de 4 til 18. hul. 

Flot kæmpet af vore piger, det var tæt på at lykkes, men vi tager en sæson mere i 1. division.

Søren Thomasen
Holdkaptajn for damerne

Oprykning damer 3 Oprykning damer 1 Oprykning damer 5