Almindelige turneringsbetingelser 2017

Tilmelding til turneringer

Kun spillere med EGA-handicap kan deltage i klubturneringer.

Tilmelding sker i GolfBox, enten via hjemme PC eller få evt. hjælp på kontoret.

Sidste frist for tilmelding til en weekendturnering er normalt onsdagen før kl. 12.00.

Startliste udfærdiges af turneringslederen og offentlig gøres i Golfbox/hjemmesiden.

Tilmelding er bindende når tilmeldingsfristen udløber.

Når startliste er offentliggjort, kan kun turneringslederen foretage ændringer. Ved afbud/udeblivelse kan venteliste/efteranmeldelse komme på tale.

DOG ALDRIG VED KLUBMESTERSKABER.

 

Afbud

Efter tilmeldingsfristens udløb skal afbud meddeles til turneringslederen, senest 1 time før spillerens egen start tid. Ved gunstart skal afbud meddeles senest 1 time før turneringens start tid. Afbud skal ske til Turneringslederen enten telefonisk eller på e-mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Afbud senere end ovenstående medfører karantæne i de to førstkommende klubturneringer (2 spilledages karantæne).

Afbud indtalt til en anden telefonsvarer end Turneringslederens eller sendt til anden e-mail accepteres ikke.

Telefonnummer til turneringslederen på turneringsdage 56 67 90 92.

 

Udeblivelse

Hvis afbud ikke foreligger ifølge ovenstående, er det udeblivelse som i Køge Golf Klub medfører karantæne i de 2 efterfølgende klubturneringer.

Ved udeblivelse skal der udover turneringsfee betales for eventuelle andre ydelser f.eks. spisning.

Gentagelse vil medføre karantæne for resten af sæsonen.

Karantænen gælder ikke for deltagelse i klubmesterskaber.

 

Banelukning

I turneringsprogrammet er opgivet lukket f.eks. kl. 8–13. Dette er forventet tidsrum for start på 1. hul, og dermed forventes der at være lukket for andre starter i dette tidsrum. Det nøjagtige tidspunkt kan ses, når startlisten er offentliggjort.

Ved gunstart skal hele banen være tilgængelig 30 min. før gunstarten

Når gult Turneringsflag er oppe må spillere, som ikke deltager i turneringen, ikke påbegynde spil, hverken fra 1. eller 10. hul, uden først at have indhentet tilladelse på turneringskontoret.

 

Scorekort

Scorekort skal afhentes senest 15 min. før start tid.

Ved gunstart skal scorekort dog afhentes senest 30 minutter før start tid.

Såfremt scorekortet ikke er afhentet som angivet, har turneringsledelsen ret til at tildele start tiden til en anden spiller.

Spilleren skal være klar ved teestedet 5 min. før start tid.

Uret ved Turneringskontoret er gældende.

 

Gennemgående turneringer

Der spilles en gennemgående Ægteskabsturnering løbende hen over sommeren.

Tilmelding til denne turnering opslås i klubhuset.

Hulspils klubmesterskaber afvikles løbende hen over sommeren i to rækker, damer og herrer. Deltagelse sker efter tilmelding i Golfbox. Der er handicapgrænse i begge rækker.

Når tilmeldingsfristen er udløbet udgives spilleplaner for de to rækker.

 

Turneringsfee 2016

36 h. turnering pr. spiller    kr. 200,-
18 h. turnering pr. spiller    kr. 100,-
9 h turnering pr. spiller    kr.   50,-
Ægteskabsmatch pr. par    kr. 350,-

 

Turneringsudvalget
februar 2016