• 1
  • 2

Headpro Marc Molin starter 1. april

Kære medlemmer, 
Først og fremmest vil jeg ønske jer en skøn Påske! Den nærmer sig jo med hastige skridt ligesom den meget velkomne baneåbning af vores skønne Sydbane.
Jeg glæder mig utrolig meget til at møde jer alle, og hjælpe jer i den rigtige retning med dette fantastiske spil.

Jeg starter den 1. april, og ser meget frem til denne dag.

Som noget nyt skal der nu bookes via Golfbox Proplanner. Du finder det her: Golfbox / Lektioner.
Endnu er der ikke online betaling, og det betyder, at du pt. betaler på mobilepay til Marc Molin Golf Academy ved lektionens start.

Kalenderen er nu åben for bookinger, og der er allerede rig mulighed for i den første uge i april at blive klar til baneåbning ved hjælp af nogle effektive "sæsonstart-kurser".

Allerede 2. Påskedag er der mulighed for følgende kurser:

  • Den stabile kontakt - jernslag kl. 12.30-13.30
    Dette er et kursus der på en enkel måde giver spilleren en værdifuld forståelse for, hvad der er vigtigst i forhold til at opnå den stabile kontakt ved sine jernslag.

    Pris 195 DKK

    Deltagerantal 5-8 deltagere

    For tilmelding - klik her. 

  • Ind & i - den gode score 13.30-14.30
    Dette er et kursus, der vil give spilleren øjeblikkeligt mulighed for at gå ud på banen og spare et stort antal slag omkring greenen. Der er nogle lavthængende frugter, som mange spillere overser. De bliver fundet i dette kursus.

    Pris 195 DKK

    Deltagerantal 5-8 deltagere

    For tilmelding - klik her. 

 
Udover gruppetræninger som ovenstående, er der allerede nu også mulighed for at booke enkeltundervisning.
Enkeltlektioner kan købes for 275 DKK.

Medlemmer kan med fordel benytter sig af følgende værdikort (kan bruges til betaling af både lektioner og kurser):

  • Bronze: Pris 1250 DKK - Værdi 1375 DKK
  • Sølv: Pris 2500 DKK - Værdi 2875 DKK
  • Guld: Pris 5000 DKK - Værdi 5950 DKK

 
Ved køb af et værdikort bliver man en del af min "Academy Club" der indeholder flere fordele som følgende:

  • modtagelse af nyheder omkring nye spændende undervisningsmuligheder & golfskoler sydpå
  • adgang til min portal med instruktionsvideoer
  • 10% rabat på mine golfskoler sydpå.  

Endnu engang vil jeg ønske jer en dejlig Påske!
Jeg glæder mig meget til at møde jer i klubben fra den 1. april.
 
De bedste hilsner,
 
Marc Molin
PGA Chef træner
Certified TrackMan Master
Performance Coach
 
Marc Molin Golf Academy

 

Nyt fra bestyrelsen

Efter en veloverstået generalforsamling i sidste uge, har den nye bestyrelse konstitueret sig og er klar til at gå i gang med bestyrelsesarbejdet.

For at læse referatet af marts måneds bestyrelsesmøde - klik her.

 

Personale-nyt i Køge Golf Klub

Flemming Djarn foto

Ny golfmanager

Som bekendt har bestyrelsen haft søgt efter en ny golfmanager til Køge Golf Klub. Vi var i den heldige situation, at der var flere gode kandidater blandt ansøgerne, og ud fra en samlet vurdering af erfaring, kompetencer og indtryk, er vores valg er faldet på Flemming Djarn.
Flemming har spillet golf i mange år, men dog først som medlem i Køge Golf Klub siden 2022. Flemming har omfattende ledelseserfaring, senest fra Maersk, samt fra 10 år med drift og udvikling af egen virksomhed. Flemming har kompetencer inden for driftsledelse, kundeservice og strategiudvikling, kombineret med budgetstyring og -optimering. Flemming er meget imødekommende og hans erfaring inden for servicebranchen træder tydeligt igennem, når man møder ham.
Flemming er ansat fra 2. april 2024, men I vil muligvis allerede kunne støde på ham i klubben inden da.
Vi skulle hilse og sige fra Flemming, at han er begejstret for muligheden for at træde ind i rollen som golfmanager, og ser frem til at lære alle medlemmer og ansatte samt frivillige at kende – og til at arbejde sammen, om at fortsætte med at udvikle Køge Golf Klub.

 

Karsten Mark Pedersen

Karsten opsagde i slutningen af januar sin stilling som økonomimedarbejder, til stor ærgrelse for bestyrelsen og kollegerne.
Vi kan dog med glæde fortælle, at Karsten fortsætter med at lave bogholderiet for Køge Golf Klub, men nu som selvstændig konsulent. Vi er glade for den løsning, da Karsten er godt inde i klubbens økonomi og processer, og vil være en god støtte for Flemming i hans opstart som golfmanager, hvor Flemming bl.a. skal stå for den daglige økonomiske drift af klubben. Karsten kommer efter udgangen af marts måned ikke til at have sin daglige gang på kontoret, men I vil helt sikkert støde på ham i klubben indimellem.

Køge Golf Erhvervsklub

Køge Golf Erhvervsklub byder på en ny spændende golfsæson med 6 Golf Match-Days, foredragsarrangementer, Golfrejser, vinsmagning og meget andet spændende. Herudover vil klubbens nye headpro Marc Molin, tage en aktiv rolle ved flere af arrangementerne.
 
Er du ejer af en virksomhed, eller arbejder du i en, som kunne have interesse i hører mere om Køge Golf Erhvervsklub og de mange muligheder Erhvervsklubben kan tilbyde, så har du muligheden for dette i næste uge, hvor vi afholder erhvervsklubbens årlige opstartsmøde. Her præsenteret vi årets program, får besøg af Lars Jørgensen, Kvindelandsholdets ass. træner, og nyder en lækker middag og vine.
 
Det hele starter onsdag den 13. marts kl. 18:00-21:00 i klubbens restaurant.
Tilmeld dig - klik her.
 
Se det seneste nyhedsbrev fra Køge Golf Erhvervsklub - klik her.

Tilmelding til nyhedsbrevet - klik her.
 
Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner
Køge Golf Erhvervsklub
Kent Ewert
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 22 57 19 66

Erhvervsklubben 29.09. 16   bca 90 web   Erhvervsklubben 29.09. 22

Begynderhold 2024

Køge Golf Klub afholder løbende prøvemedlemskaber hen over året. Et prøvemedlemskab varer 2 måneder, hvor undervisningen til selve golfkørekortet gennemføres intensivt i den første 14 dages periode.

 

Golftræning

I prøvemedlemskabet er der 5 stk. enkeltlektioner, som aftales individuelt med pro'en.
Der bookes på Proplanner.
Undervisningen afsluttes med en online regelprøve og udstedelse af golfkørekort.

I den efterfølgende periode vil du være tilknyttet Mandagsklubben, hvor du kommer til at spille golf på 9-hullers banen sammen med holdkaptajner, der hjælper dig tilrette med regler og etikette.

 

Regelundervisning

Regelundervisningen foregår på hhv. onsdag aftener og lørdag eftermiddage på nedenstående datoer.

  • Lørdag den 6. april kl. 13.00
  • Onsdag den 1. maj kl. 18.00
  • Lørdag den 18. maj kl. 13.00
  • Onsdag den 5. juni kl. 18.00
  • Lørdag den 29. juni kl. 13.00
  • Onsdag den 7. august kl. 18.00
  • Lørdag den 31. august kl. 13.00

 

Pris

Kr. 1.500,- inkl. lånesæt

 

Tilmelding til prøvemedlemskab

På mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 56 65 10 00.

 

Efterfølgende indmeldelse

I god tid inden de to måneder er gået, beder vi dig tage stilling til, om golf er noget for dig, og det er vi overbeviste om, at det er! Ved indmeldelse efter endt prøvemedlemskab betales der forholdsmæssigt for resten af året.

 

Kontingentsatser

Se venligst under Priser, idet bemærkes at kontingentet betales forholdsmæssigt for perioden fra prøvemedlemskabets start.

 

 

 

 

 

 

KoGKlogo

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 
i Køge Golf Klub 

Mandag 18. marts 2024 kl. 19.00
i Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge

 

Administrationen
Køge Golf Klub

Tilmelding til SGS-ordningen

Foråret nærmer sig og det gør golfsæsonen også!
Hvis du skal spille med i SGS-ordningen, så skal du huske at tilmelde dig, inden ordningen starter den 1. april.

SGS-aftalen er gældende for fuldtids- og hverdagsmedlemmer i perioden 1. april til den 31. oktober 2024, og den giver adgang til i alt 10 runder golf i hver klub: Falster, Greve, Ishøj, Harekær, Køge, Sydsjælland og Vallø.
De 10 runder golf er således en sum af de runder, der måtte blive spillet på en given klubs 9- og 18-hullers baner. Dette måles på antallet af Bestilte tider i Golfbox.

  • For spil i Greve, Harekær, Ishøj, Køge, Sydsjælland og Vallø gælder:
    Ordningen er gældende alle ugens dage med undtagelse af tidsrummet kl. 7.00-12.00 på lørdage, søndage og helligdage.
  • For spil i Falster gælder:
    Ordningen er gældende alle ugens dage kl. 8.00-20.00.

For hverdagsmedlemmer gælder dog, at der ikke kan spilles i weekenden.

Spilleretten gælder alene private runder og ikke i turneringer, companydays eller andre aktiviteter.

Pris

  • Kr. 1295,00 (efter 01.08.2024 betales halv pris)
  • Kr. 647,50 for juniorer

Tilmelding

Som noget nyt i år, så bliver antallet af SGS-runder styret via app'en Golfmore.
Det er også på app'en, du skal købe SGS.

Du gør følgende:

  • Hent app'en Golfmore
  • Log ind
  • Klik på Shop i bunden af app'en
  • Klik på Greenfee
  • Klik på SGS og læg i indkøbskurven
  • Gennemfør betalingen.

Efterfølgende får du en mail med bekræftelse.

Hvordan bruges Golfmore app'en?

I mailen er en værdikupon, som du skal bruge ved check in i den SGS-klub, du skal besøge.
Værdikuponen ligger også på din Golfmore app, så du kan vælge at bruge den derfra.

I praksis vil det være sådan, at når du kommer til en SGS klub og skal spille, så skal du på touchstanderen i klubhuset, og bekræfte din tid.

Tiden vil stå til fuld betaling og her retter du prisen ned til 0 kr.

Når man retter prisen ned, skal man vælge den grønne knap, hvor man tilkendegiver, at man har en værdikupon/voucher. Så scanner man værdikuponen og du kan nu skrive dit scorekort ud.

Systemet holder selv styr med, hvornår du har brugt dine 10 runder.

 

God fornøjelse med det!

 

Golfens Dag

Søndag den 14. april 2024


Vi håber, at du også har lyst til at lære verdens bedste sport at kende, når vi inviterer til Golfens Dag i Køge Golf Klub.

Her kan du få en nem og overskuelig indføring i golf og få mulighed for at blive golfspiller allerede i år.

Program for dagen
Kl. 10.00   Velkomst

Kl. 10.15   Fordeling af golfudstyr

Kl. 10.30   Introduktion til golf på drivingrange, indspilsområde og puttinggreen

Kl. 12.00   Prøv kræfter med en rigtig golfbane!
                  Vi spiller nogle huller på Nordbanen med en holdkaptajn fra klubben

Kl. 14.00   Køge Golf Klub byder på en øl/vand, efter du har deltaget i arrangementet

Bemærk:
Vi har golfudstyr til låns og det er GRATIS at deltage!

Har du lyst til at være med?
Klæd dig på efter vejret, mød op og få en rigtig hyggelig dag!

Tilmelding til arrangementet på:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 56 65 10 00

Bemærk at der vil blive taget billeder på dagen.

Ny head pro i Køge Golf Klub

Marc Molin       

Det er os en glæde at kunne præsentere Marc Molin som ny selvstændig Head Pro i Køge Golf Klub fra den 1. april 2024. Marc er 38 år, udlært PGA træner siden 2008, og har erfaring som træner i større klubber som bl.a. Københavns Golf Klub, Great Northern og Smørum Golfklub.

Marc kommer fra en stilling som Pro-træner på den Spanske sydkyst, men vender nu tilbage til Danmark med sin hustru Alexandra og to børn Noah & Maya Sofia.

En mere fyldig præsentation af Marc vil blive udsendt i forbindelse med tiltrædelsen den 1. april.

 

Delfi Technologies black web

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor

OK

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.