Opkrævning via Betalingsservice (PBS)

Standardopkrævning foregår i ét beløb med forfald den 31. januar, men der kan også aftales ratevis betaling over 8 rater mod et administrationsgebyr på kr. 400,- kr.

Kontingentopkrævningen foregår på den måde, at Køge Golf Klub sender en fil til Betalingsservice (PBS), som er dannet i regnskabssystemet i begyndelsen af december.

PBS videregiver herefter information til din bank, og det vil fremgå af din Betalingsoversigt i slutningen af januar, om du har tilmeldt din betaling til Betalingsservice. Hvis ikke du er tilmeldt PBS, vil du modtage en faktura direkte fra PBS med posten.

For de medlemmer, der ikke har tilmeldt sig til den automatiske PBS-betaling, vil kontingentet blive opkrævet manuelt med et administrationsgebyr på 100,- kr.

Nedenfor kan du se hvordan du tilmelder dig.

 

Tilmelding  

betalingsservice

Klik på logoet herover for at tilmelde dig Betalingsservice.

Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, skal klubben ikke betale gebyr til print af fakturaer. Herover kan du tilmelde din kontingentindbetaling til Betalingsservice, så bliver dine fremtidige regninger til Køge Golf Klub betalt til tiden - hverken for tidligt eller for sent. Du slipper for besværet med at taste betalingsoplysningerne i din netbank. Samtidig undgår du kedelige rykkere og gebyrer. Betalingsservice klarer betalingerne for dig. Det er det nemmeste i verden - og så er det samtidig gratis - klik på billedet og tilmeld dig!
 

Sikkerhed og opbevaring af fortrolige oplysninger

Dine oplysninger er fortrolige og sendes på samme sikre måde, som bruges til betalinger via internettet. I bunden af tilmeldingsvinduet ses et lille hængelåsikon, som viser, at du er på en sikker server.

Desuden foregår din tilmelding på en krypteret linje. Det vil sige, at ingen kan læse eller indsætte oplysninger i de informationer, der udveksles mellem dig og PBS.

Dine oplysninger bliver således håndteret fuldt fortroligt.
Oplysninger bliver sendt direkte til PBS.