• Skal du være med i næste match i Erhvervsklubben?

    Golf & Business åbningsmatchen spilles mandag den 29. april

    Læs mere

  • Fantastisk tilbud for nye medlemmer!

    Som nyt medlem får du 5 GRATIS LEKTIONER v/ klubbens headpro træner, Marc Molin. Dette er en unik chance for at forbedre dit spil, lære nye teknikker og få en flyvende start i klubben

    Læs mere

  • 1
  • 2
  • 3

Køge Golf Klub er støttet af Køge Kommune

Flere af klubbens ungdomselite-spillere har opnået støtte via Udviklingspuljen hos Køge Kommune.

Koege Kommune

Nordea uge 36 konkurrence

Referat af ølkasse-mødet den 9. august

Årets tredje ølkasse-møde løb af stabelen onsdag den 9. august. Fra bestyrelsen deltog Claus Oxfeldt og Rikke Thomassen. Derudover deltog fem af klubbens medlemmer.

Claus bød velkommen og fortalte kort om baggrunden og formålet med ølkassemøderne; nemlig at få input direkte fra medlemmerne og høre, hvad der rører sig her og nu. Claus orienterede kort om, at vi har fået ny formand i klubben og at økonomien er stram for tiden. Claus orienterede endvidere om pro-situationen, og at vi i år har fået assistance fra Mads fra Værebro.

Input fra medlemmerne på mødet:

Træner:

  • Et medlem fortalte, at det tidligere har været svært for begynderne at få lektioner pga. trænersituationen, men at det er blevet bedre i år.
  • Et andet medlem nævnte, at hun håber, at bestyrelsen passer godt på Jonas, da han er meget populær blandt medlemmerne.
  • Et medlem spurgte ind til Hcp. 36+ undervisningen om lørdagen. Det ville være noget som en hjælpetræner evt. kunne tage sig af, hvis Jonas ikke har tid. Medlemmerne i Mandagsklubben har ikke hørt om ordningen længe.
    Svar: 36+ undervisningen eksisterer skam stadig. Medlemmerne i målgruppen får hvert år tilsendt et link, som der kan bookes plads på holdene på.

Buggyer:

  • Et medlem er kørt blevet kørt over af en buggy i foråret og har brækket foden. Det har givet anledning til spørgsmål om ansvarsforsikring for buggies, da føreren af buggyen ikke havde en ansvarsforsikring, der dækkede.
    Det blev fra Rikke nævnt, at hvis der er en ulykke og skadevolders forsikringsselskab ikke dækker, er det umiddelbart føreren selv, der skal dække evt. skade (udgifter til evt. behandling, erstatning for ødelagte ting mv.)
    Medlemmet opfordrede til, at medlemmerne bør orienteres om dette, og at man bør kræve af buggylejere, at de har kørekort samt ansvarsforsikring, der kan dække tings- og menneskeskade.
    Svar: Køge Golf Klub kræver, at førere af buggy har kørekort. Så længe lejeren af buggyen betaler den skade, der forvoldes (hvis noget sådan skulle ske), så kræver Køge Golf Klub ikke, at lejeren af buggyen har en ansvarsforsikring.
  • Et andet medlem nævnte, at det bliver mere og mere udbredt med brugen af buggyer, og de nye har GPS og kørselsbegrænsninger. Han eftersøgte, at turneringsledere og mandagsklubben mv. bliver bedre instrueret i, hvad man gør, hvis en spiller ringer ind og siger, at buggyen er gået død og hverken kan køre frem eller tilbage. Altså instruktion i, hvordan kan man ”short-cutte” en buggy, så den kan køre igen. Et medlem nævnte i den forbindelse, at man skal ”lytte” efter vognen – når den begynder at sætte farten ned er det fordi den bevæger sig ud på ”farlig grund”.
    Svar: Bemærk at det er føreren af buggyen (lejer), der modtager bekræftelsesmailen, hvori koden til at låse buggyen op står - men Turneringslederne ved hver turnering har også et ark over de buggyer, der er udlejet og med de koder der skal til, for at låse dem op. Mandagsklubbens ledelse har ligeledes adgang til buggyudlejningssystemet, hvori man låser buggyer op.
  • Der blev desuden spurgt til, hvor langt man er i processen med programmet, hvor man kan bestille en buggy? Lige nu skal man booke via mail. Generelt bør der være bedre kommunikation vedr. buggyer, booking, brugen af dem, oplåsning mv. Hvis der ikke sidder nogen i gæsteservice, kan man ikke booke en buggy. Man kan fx ikke få en buggy i weekenden, hvis ikke den er booket inden kl. 14.
    Svar: Fra sæsonstart 2024 vil der være mulighed for, at man selv kan booke buggyer direkte i buggyudlejningssystemet, IOT.
  • Og hvis buggyer ikke er brugt i 1 time, så låser de og lukker ned. Så hvad gør man så?
    Svar: Igen - føreren af buggyen (lejer), modtager bekræftelsesmail fra buggyudlejningssystemet, hvori koden til at låse buggyen op står.
  • Alt om buggies kunne måske skrives ned i en quickmanual til både Gæsteservice og Turneringskontoret. Måske en quickmanual i selve buggierne også.
    Svar: Gæsteservice er udstyret med en manual og ved selvfølgelig, hvordan buggyerne håndteres.

Bolde på drivingrange:

  • Et medlem nævnte, at der ligger rigtig mange bolde bag hegnet på drivingrange i det område, der ikke er klippet. Det nytter ikke i længden, at der skal samles bolde flere gange om dagen, når der er turneringer og andre arrangementer herude. Området burde planeres så boldene er nemmere at samle op. Det er ca. 6.000 bolde, der forsvinder. Det er som om, de tre første udslagssteder peger over mod det område bag hegnet.
    Svar: Tak for inputtet. Vi er allerede i gang med en løsningsmodel ifht. problemet med boldene, der ligger bag hegnet i venstre side af drivingrange.

Diverse:

  • Et medlem foreslog, at klubben fik en ”klubfarve”, som kan bruges på alt klubtøj – både til regionsgolf, havehold, administration, eliten.
    Svar: Poloer med klubbens logo kan købes i Golfshoppen. De findes bl.a. i grøn, som ligner farven på klubbens logo.
  • Spørgsmål til gaveordningen ift. om man kan bruge ordningen til toilet på nordbanen. Man efterlyser en hensigtserklæring fra bestyrelsen om, hvad man stiler imod at bruge kompensationen til (om ikke næste år, så ved hensættelser til næste år igen).
    Svar: Det er bestemt en mulighed, at disse penge kan gå til et banetoilet. Gaveordningen er øremærket til ting, som gør det til en bedre oplevelse for klubbens medlemmer at færdes i Køge Golf Klub.
  • Ønsker om indendørshal for at være en helårsklub.
    Svar: Tak for input.
  • Generelt ses der flere i restauranten om aftenen, hvilket er glædeligt.
    Svar: Det er vi helt enige i.
  • Et medlem nævnte, at vedr. luk-igennem-beskrivelsen i ordensreglerne, så er de ikke ens i hhv. ordensreglerne og det der står ved hul 1. Det ene sted står ”skal” og i det andet står ”bør”. Det bør ændres, så det er ens begge steder. Der er fejlhenvisninger også, så derfor kunne en gennemgang af ordensreglerne være godt, så der kan luges ud i fejlhenvisninger og forskellige formuleringer. Claus nævnte, at det gøres der noget ved hurtigst muligt. Alle informationer – uanset hvor de befinder sig henne, skal være ens!
    Svar: Tak for input. Selvfølgelig skal ordlyden være ens alle steder. Teksten er nu opdateret.
  • Et medlem spurgte til omfartsvej fra Stevns til Køge – og om den kommer til at gå igennem banen? Man skal være opmærksom på udviklingen.
    Svar: Vi er meget opmærksomme på netop dette, men det ser heldigvis ikke ud til, at omfartsvejen fra Stevns skal krydse vores skønne anlæg.
  • Claus Oxfeldt nævnte at klubbens udvikling også skal tage højde for klimaændringerne. Muligheder for solceller på tagene af klubbens bygninger mv.

Rikke og Claus tager alle input med tilbage til administrationen og bestyrelsen, så der kan følges op på de gode input, der kom på Ølkasse-mødet.

Næste ølkasse-møde afholdes:
Onsdag den 11. oktober kl. 17.00-19.00 i cafeen.

Der er ingen tilmelding - du møder blot op, hvis du har noget, du gerne vil snakke med bestyrelsen om 😊

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.