Regler

Hvad skal man gøre, hvis ens bold rammer den automatiske græsslåmaskine - også kaldet Roberta?


11.1

Det er faktisk den samme regel der gælder, hvis man rammer en greenkeeper, en anden spllier, en buggy i bevægelse etc. Bolden skal spilles som den ligger og der er ingen straf.

Bold i bevægelse rammer tilfældigt en person eller ekstern påvirkning.


11.1a
Ingen straf til nogen spiller.

Hvis en spillers bold i bevægelse tilfældigt rammer en person (gælder også spilleren selv) eller ekstern påvirkning:

  • Der er ingen straf til nogen spiller.

  • Dette gælder selvom bolden rammer spilleren, modstanderen eller nogen anden spiller, eller nogen af deres caddier eller udstyr.

Undtagelse – Bold spillet på greenen i slagspil: 
Hvis spillerens bold i bevægelse rammer en anden bold, som ligger stille på greenen, og begge bolde var på greenen før slaget, får spilleren den generelle straf (to strafslag).


11.1b

Sted, hvorfra bolden skal spilles

(1) Hvis en bold er spillet fra ethvert andet sted end greenen. Hvis en spillers bold i bevægelse, som er spillet fra ethvert andet sted end greenen, tilfældigt rammer en anden person (gælder også spilleren selv) eller en ekstern påvirkning (gælder også udstyr), skal bolden normalt spilles som den ligger. Men hvis bolden kommer til at ligge stille på nogen person, dyr eller ekstern påvirkning, som var i bevægelse, må spilleren ikke spille bolden, som den ligger. I stedet skal spilleren tage lempelse:

  • Når bolden kommer til at ligge stille på nogen person, dyr eller ekstern påvirkning, som var i bevægelse, og som befinder sig andre steder end på greenen. Spilleren skal droppe den oprindelige bold eller en anden bold i følgende lempelsesområde (se Regel 14.3):
    - Referencepunkt:
    Det skønnede punkt lige under, hvor bolden kom til at ligge stille på personen, dyret eller den eksterne påvirkning, som var i bevægelse.
    - Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse  begrænsninger:
    - Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    Skal være i det samme baneområde som referencepunktet, og
    Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet.
  • Når bolden kommer til at ligge stille på nogen person, dyr eller ekstern påvirkning, som var i bevægelse på greenen. Spilleren skal placere den oprindelige bold eller en anden bold på det skønnede punkt lige under, hvor bolden først kom til at ligge stille på personen, dyret eller den eksterne påvirkning, som var i bevægelse, ved at bruge fremgangsmåderne for at genplacere en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.

Straf for at spille en bold fra forkert sted i strid med Regel 11.1b (1): Generel straf efter Regel 14.7.

XL Byg web

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Nørregaard web

Delfi Technologies black web

Køge Golf Klub Sponsor

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.