Velkommen til Køge Golf Klub

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Referat af 5. og 6. spillerunde i Danmarksturneringen

 

Damer, 1. division øst

Lørdag spillede vore damer i 1. division på udebane mod Hedeland, som er en slags “arvefjende” i DK-turneringen. Vi havde en revanche tilgode, da vi sidste år på udebane tabte 0-12. Formiddagens foursomes blev delt, en til hver side, så allerede bedre end sidste år. I singlerne bølgede det frem og tilbage, men til slut da der var kun én match tilbage på banen, var stillingen 4-6 i Hedelands favør. Men Amalie satte en slutspurt ind efter at have være nede. Det blev lige efter 15 huller, 16. hul blev delt, men så kom Amalie 1 op på 17. hul, og da modstanderen så slog en bold out fra 18. tee, så kunne Amalie afslutte med med en vundet match og vi kunne glæde os over en delt match 6-6 i Hedeland, hvor det ellers har knebet med succes. 

Om søndagen tog vi imod Værløse i Køge. I denne match måtte vi undvære begge vore unge spillere, Amalie og Caroline, men de “gamle” var indstillet på at slutte sæsonen med en god sejr. 

Foursomes blev delt, men i singles stod det hurtigt klart, at vi sigtede mod en sejr. Faktisk var alle vore spillere i samme situation efter 13. hul, de var 5 op og kunne altså vinde ved blot at dele 14. hul. Det lykkedes for Pia og Christina, mens Rikke lige tog 15. hul med og Katrine også ville se 16. hul, så regnevejret kunne nå at begynde, inden vi kom tilbage til klubhuset. Men en flot sejr på 10-2 og vi sluttede à point med Hedeland efter Hjortespring, som derefter spillede om oprykning og tabte til Simons. Så med mindre DGUs turneringsansvarlige ryster posen godt, så kommer vi til igen næste år at spille mod Hjortespring og Hedeland samt Roskilde, som rykker op fra 2. division. 

 

Herrer, 4. division øst

Sidste uge bød på hele 3 runder i Danmarksturneringen, da 3. rundes afbrudte holdkamp (tordenvejr) mod Møn skulle genoptages og færdiggøres inden weekendens planlagte 5. og 6. runde.

Optimismen var stor forud for fortsættelsen af 3. runde, men desværre endte vi med det smallest mulige nederlag, hvor især de 2 foursomes led af ”stolpe ud”, og samlet blot bidrog med 1½ point i den samlede stilling. Det blev til et 5½-6½ nederlag, og det stod derfor klart, at den modsatte match i lørdagens 5. runde ude mod netop Møn, skulle vindes i fald målsætningen om oprykning til 3. division skulle gå i opfyldelse.

Holdet bestod af:
Kasper Dines Andersen (1. single), Tommy Østergaard (2. single), Ole Glimø (3. single), Lasse Højer/Ronni Marcussen (1. fours.) og Morten Kopytko/Alexander Saugmann (2. fours.).

Lørdagens 5. spillerunde ude mød Møn bød straks fra morgenstunden på anderledes fokus hos spillerne, og ca. halvvejs i holdkampen, stod vi med det ene ben i 3. division. Nu er der som bekendt 2 parter i en holdkamp, og via helt fantastisk putning krydret med holede indspil på mentalt vigtige tidspunkter i de enkelte matcher, vendte holdkampen desværre til Møns fordel, og vi måtte acceptere det 2. nederlag på 5 dage. Selvom nederlaget i alt bliver 8½-3½, så var det tætte matcher og spillerne skal have stor ros for at kæmpe til det sidste.

Holdet bestod af:
Tommy Østergaard (1. single), Julius Kyst (2. single), Morten Kopytko (3. single), Lasse Højer/Ronni Marcussen (1. fours.) og Magnus Bodholt/Alexander Saugmann (2. fours.).

Årets 6. og sidste spillerunde søndag blev spillet i Falster, og da der ikke længere var mulighed for oprykning, gav det plads til ”The Young Guns” med henblik på at få vigtig turneringserfaring hos de spillere, der normalt ikke er et sikkert valg. Holdet kom således til at bestå af 5 ungdomsspillere og 2 seniorer, og der blev kvitteret med en sikker 9-3 sejr.

Holdet bestod af Lasse Højer (1. single), Mads Kristensen (2. single), Alexander Saugmann (3. single), Tommy Østergaard/Morten Kopytko (1. fours.) og Julius Kyst/Magnus Bodholt (2. fours.)

Tusind tak til alle spillerne for en alt i alt god sæson. Oprykningen glippede ganske vist, men vi ved hvad der skal arbejdes på, for at det skal gå i opfyldelse, så målsætningen for 2020 kommer ikke til at ændre sig 😊


Veteraner, 1. division øst 

Køges superveteranhold fortsætter i 1. division næste år  

Vi lå stærkt til efter de første runder, men efterhånden kom virkeligheden tæt på. Kokkedal blev en suveræn og velfortjent vinder af vores pulje, og vi klarede skærene, så vi også i 2020 spiller i 1. division. Stadig klubbens højst rangerede hold.

På sidste dagen takkede Ole Therkildsen af som holdkaptajn efter 3 år på posten, hvor holdet startede i regionen, men allerede første år spillede sig op i divisionen. Ole roste alle, der havde deltaget på holdet for en fornem indsats og overdrog stafetten som holdkaptajn til Nils Østergaard.

På holdet deltog:
Lene Noer, Gitte Glimø, Ole Therkildsen, Jens Peter Udsen, Arne Amtoft, Kennith Lohmann og Nils Østergaard.

 

 

 

Køge Golf Klub Sponsor

OK

Delfi Technologies black web

Allan Folmer web

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12

Topmenu

Hovedmenu