Fitness i Køge Golf Klub - nu også for familiemedlemmer
Skal du holde dig i form hen over vinteren, så meld dig ind i Køge Golf Fitness!
Som noget nyt er der nu også åbnet for medlemskab for ikke-golfspillende familiemedlemmer.
Eneste betingelse er, at de skal have samme postadresse som dig selv.
Køge Golf Fitness er udstyret med alle former for maskiner og udstyr, så du vil ikke komme til at mangle noget i din træning. Maskinerne er af mærket TechnoGym og er noget af det allerbedste man kan få indenfor fitnessudstyr.
I Køge Golf Fitness kan du bl.a. benytte vores fitness-instruktør, Nina Larsen, helt gratis.
Nina er til stede i fitnesscentret torsdage i lige uger, hvor hun kan lægge et fitnessprogram til dig eller bare assistere dig efter behov. Du er velkommen til at kontakte hende på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 23471931.
Vi har også en fysioterapeut tilknyttet Køge Golf Fitness. Det er Brian Thor Andersen fra Atlas Fysioterapi. Han tilbyder bl.a. fysioterapi, sportsfysioterapi og genoptræning.
Man afregner selv for brugen af Brians fysioterapi.
Læs mere på hans hjemmeside: https://atlas-fysioterapi.dk/
På hjemmesiden https://www.kogegolf.dk/medlem-i-koge-golf-klub/fitness vil du kunne læse om de enkelte tilbud, og se priserne for de forskellige typer af medlemskaber.
Bemærk at man skal være fyldt 13 år for at benytte Køge Golf Fitness, og børn i alderen 13-15 år skal være ifølge med en voksen. Fra 15 år er det tilladt at træne alene.
Åbningstiderne er kl. 6.00-22.00 alle ugens dage.
Priser
Medlemmer af Køge Golf Klub
Fitness Junior
Pris kr. 25,- pr. måned
Medlemskategorier:
Junior 13-18 år
Fitness Senior
Pris kr. 100,- pr. måned
Medlemskategorier:
Senior, Hverdagsmedlem, Nordbane, Ungsenior Fuldtid, Ungsenior Nordbane
Fitness Flex
Pris kr. 175,- pr. måned
Medlemskategorier:
Greenfee med DGU kort, Greenfee+ med DGU kort, Passiv+, Longdistance, Plus 85
Familiemedlemmer
Fitness Junior Family
Pris kr. 50,- pr. måned
13-18 år
Fitness Senior Family
Pris kr. 199,- pr. måned
19 år og op
Tilmelding til Køge Golf Fitness
Man tilmelder sig Køge Golf Fitness på nedenstående link:
https://www.kogegolf.dk/medlem-i-koge-golf-klub/fitness/tilmelding-til-koge-golf-fitness
Bemærk at vi opkræver via Betalingsservice, og man skal derfor være tilmeldt PBS. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du gøre det her.
Opsigelse af fitness medlemskab
Ved opsigelse af dit fitness medlemskab, har du et varsel på løbende måned + 1 måned.