Udvidet åbningstid i Golfshoppen
Som et nyt og forbedret tiltag er det nu muligt at handle i Golfshoppen i Køge Golf Klub fra tidlig morgen til sen aften. Der er blevet lavet et selvbetjeningsafsnit i butikken, hvor der handles på Trust-princippet - bemærk at det ikke er det fulde sortiment, du kan finde i selvbetjeningsbutikken, men de typer varer, der bliver købt mest af fx. kan du finde bolde, tees, handsker, paraplyer og et begrænset udvalg af tøj.
Ønsker man at købe golfudstyr, sko eller lignende, skal man dog stadig komme i Golfshoppens åbningstid.
Når du skal ind i butikken:
- Scan QR-koden med din smartphone og følg vejledningen
- Bekræft din identitet med MitID eller SMS (dette fornyes hver 30. dag)
- Åbn døren ved at trykke på "Åbn dør"
Døren åbnes efter et par sekunder (lyt efter et klik fra dørlåsen)
Når du skal handle:
- Find den vare, du ønsker at købe
- Scan varens kode med flexpos-kassens scanner
- Betal med kort eller MobilePay
For at åbne døren igen, når du skal ud:
- Scanne QR-koden med din smartphone
- Følg vejledningen og døren vil åbne
- Du kan nu forlade shoppen med d in vare
Bemærk at shoppen er videoovervåget.
Dine personoplysninger vil blive behandlet fortroligt og slettes efter 30 dage.
Har du en god ide til, hvad der kan sælges i denne type shop, så skriv det gerne til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.