• 1
  • 2
  • 3
  • 4

Prøvemedlem 

Overvejer du at spille golf, og er du over 16 år, men du er lidt usikker på, om det nu er det rigtige for dig, så har du her en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med golfspillets udfordringer og oplevelser. Er du under 16 år, henviser vi til ungdomsafdelingen, som du kan læse mere om her.

Vi byder dig hjertelig velkommen til et prøvemedlemskab, der afholdes løbende hen over året. Et prøvemedlemskab varer 2 måneder, hvor undervisningen til selve golfkørekortet gennemføres i den første 14-dages periode. Undervisningen afsluttes med en online regelprøve og udstedelse af Golfkørekortet.

I den efterfølgende periode vil du være tilknyttet Mandagsklubben, hvor du kommer til at spille golf hver mandag på 9-hullers banen sammen med holdkaptajner, der hjælper dig tilrette med regler, etikette og spil. Det er en enestående chance for at blive en del af et dejligt socialt samvær med mulighed for at knytte golfkontakter. Alle dage kan du i øvrigt spille på 9-hullers banen, som du har tid og lyst til.

Mandagsklubben afholder en turnering som afslutning 4 gange om året med efterfølgende spisning, socialt samvær og præmieuddeling.

Du kan også deltage i hcp. 36+ undervisningen, som løber af stabelen fra 30. april til 1. oktober i 2024. Undervisningen foregår om søndagen i tidsrummet kl. 10.00-11.00. Træningen er gratis.
Læs mere om hcp. 36+ undervisningen - klik her.

Pris for 2 måneders prøvemedlemskab: kr. 1.500,- inkl. lånesæt.

Du kan tilmelde dig ved at maile til Administrationen på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 56 65 10 00. 

I god tid inden de to måneder er gået, beder vi dig tage stilling til, om golf er noget for dig, og det er vi overbeviste om, at det er! Ved indmeldelse efter endt prøvemedlemskab betales der forholdsmæssigt for resten af året.

 

Anbefaling af medlemskab

Den typiske indgang til et medlemskab er, at du indledningsvis vælger et Nordbane medlemskab, og når du har spillet dig ned i handicap 36, så kan du overveje at opgradere medlemskabet til et fuldtids senior medlemskab, der giver dig fri adgang til begge baner (kontingentet vil blive beregnet forholdsvist for året). Hvis du vælger at bibeholde dit Nordbane medlemskab, kan du spille Sydbanen mod betaling af fuld greenfee.

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.