Støtte fra DIF og DGIs foreningspulje:
GolfMore selvbetjeningsautomat
Med støtte fra DIF og DGIs foreningspulje har Køge Golf Klub fået opsat en ny selvbetjeningsautomat (touchstander) fra GolfMore.
Vi ser frem til, at Køge Golf Klub kan betjene klubbens mange gæster, som tjekker ind og betaler på automaten, inden deres golfrunde. Den nye automat letter indtjekningsproceduren, da mange er kendt med GolfMores systemer i forvejen.
Automaten kan selvfølgelig også bruges af klubbens medlemmer.
Støtter foreningsidrætten med 50 mio. kr. årligt
Køge Golf Klub har modtaget bevillingen på kr. 25.000,- fra DIF og DGIs foreningspulje, der årligt uddeler ca. 50 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGIs foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 25.000 kr.
Puljens midler kommer fra de såkaldte "spillehalsmidler", som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.
Om DIF og DGIs foreningspulje
Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen.
Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGIs hjemmesider.