• Bliv golfspiller på en weekend

    Kun kr. 1500,-

    Læs mere

  • Bliv medlem for kun kr. 5700,-

    Godt tilbud til nye medlemmer!

    Læs mere

  • Bliv Greenfee medlem i Køge Golf Klub

    Incl. DGU kort og 2 x greenfees. Pris kun kr. 1300,-

    Læs mere

  • Velkommen til TrackMan range

    Lys på drivingrange til kl. 22.00
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Headpro Marc Molin starter 1. april

Kære medlemmer, 
Først og fremmest vil jeg ønske jer en skøn Påske! Den nærmer sig jo med hastige skridt ligesom den meget velkomne baneåbning af vores skønne Sydbane.
Jeg glæder mig utrolig meget til at møde jer alle, og hjælpe jer i den rigtige retning med dette fantastiske spil.

Jeg starter den 1. april, og ser meget frem til denne dag.

Som noget nyt skal der nu bookes via Golfbox Proplanner. Du finder det her: Golfbox / Lektioner.
Endnu er der ikke online betaling, og det betyder, at du pt. betaler på mobilepay til Marc Molin Golf Academy ved lektionens start.

Kalenderen er nu åben for bookinger, og der er allerede rig mulighed for i den første uge i april at blive klar til baneåbning ved hjælp af nogle effektive "sæsonstart-kurser".

Allerede 2. Påskedag er der mulighed for følgende kurser:

  • Den stabile kontakt - jernslag kl. 12.30-13.30
    Dette er et kursus der på en enkel måde giver spilleren en værdifuld forståelse for, hvad der er vigtigst i forhold til at opnå den stabile kontakt ved sine jernslag.

    Pris 195 DKK

    Deltagerantal 5-8 deltagere

    For tilmelding - klik her. 

  • Ind & i - den gode score 13.30-14.30
    Dette er et kursus, der vil give spilleren øjeblikkeligt mulighed for at gå ud på banen og spare et stort antal slag omkring greenen. Der er nogle lavthængende frugter, som mange spillere overser. De bliver fundet i dette kursus.

    Pris 195 DKK

    Deltagerantal 5-8 deltagere

    For tilmelding - klik her. 

 
Udover gruppetræninger som ovenstående, er der allerede nu også mulighed for at booke enkeltundervisning.
Enkeltlektioner kan købes for 275 DKK.

Medlemmer kan med fordel benytter sig af følgende værdikort (kan bruges til betaling af både lektioner og kurser):

  • Bronze: Pris 1250 DKK - Værdi 1375 DKK
  • Sølv: Pris 2500 DKK - Værdi 2875 DKK
  • Guld: Pris 5000 DKK - Værdi 5950 DKK

 
Ved køb af et værdikort bliver man en del af min "Academy Club" der indeholder flere fordele som følgende:

  • modtagelse af nyheder omkring nye spændende undervisningsmuligheder & golfskoler sydpå
  • adgang til min portal med instruktionsvideoer
  • 10% rabat på mine golfskoler sydpå.  

Endnu engang vil jeg ønske jer en dejlig Påske!
Jeg glæder mig meget til at møde jer i klubben fra den 1. april.
 
De bedste hilsner,
 
Marc Molin
PGA Chef træner
Certified TrackMan Master
Performance Coach
 
Marc Molin Golf Academy

 

Nyt fra bestyrelsen

Efter en veloverstået generalforsamling i sidste uge, har den nye bestyrelse konstitueret sig og er klar til at gå i gang med bestyrelsesarbejdet.

For at læse referatet af marts måneds bestyrelsesmøde - klik her.

 

Personale-nyt i Køge Golf Klub

Flemming Djarn foto

Ny golfmanager

Som bekendt har bestyrelsen haft søgt efter en ny golfmanager til Køge Golf Klub. Vi var i den heldige situation, at der var flere gode kandidater blandt ansøgerne, og ud fra en samlet vurdering af erfaring, kompetencer og indtryk, er vores valg er faldet på Flemming Djarn.
Flemming har spillet golf i mange år, men dog først som medlem i Køge Golf Klub siden 2022. Flemming har omfattende ledelseserfaring, senest fra Maersk, samt fra 10 år med drift og udvikling af egen virksomhed. Flemming har kompetencer inden for driftsledelse, kundeservice og strategiudvikling, kombineret med budgetstyring og -optimering. Flemming er meget imødekommende og hans erfaring inden for servicebranchen træder tydeligt igennem, når man møder ham.
Flemming er ansat fra 2. april 2024, men I vil muligvis allerede kunne støde på ham i klubben inden da.
Vi skulle hilse og sige fra Flemming, at han er begejstret for muligheden for at træde ind i rollen som golfmanager, og ser frem til at lære alle medlemmer og ansatte samt frivillige at kende – og til at arbejde sammen, om at fortsætte med at udvikle Køge Golf Klub.

 

Karsten Mark Pedersen

Karsten opsagde i slutningen af januar sin stilling som økonomimedarbejder, til stor ærgrelse for bestyrelsen og kollegerne.
Vi kan dog med glæde fortælle, at Karsten fortsætter med at lave bogholderiet for Køge Golf Klub, men nu som selvstændig konsulent. Vi er glade for den løsning, da Karsten er godt inde i klubbens økonomi og processer, og vil være en god støtte for Flemming i hans opstart som golfmanager, hvor Flemming bl.a. skal stå for den daglige økonomiske drift af klubben. Karsten kommer efter udgangen af marts måned ikke til at have sin daglige gang på kontoret, men I vil helt sikkert støde på ham i klubben indimellem.

Køge Golf Klub Sponsor

CoverBox ny 1

Køge Golf Klub Sponsor

Boje El logo web

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu