• Senior 1. år medlem Pris kr. 5890,-

    Gældende fra 01.09.26-31.12.2027

    Læs mere

  • Velkommen til TrackMan range

    Lys på drivingrange til kl. 22.00
  • 1
  • 2
  • 3

Køge Golf Erhvervsklub byder indenfor

Velkommen til en ny sæson, og velkommen til en erhvervsklub, der henover vinteren er gået et gear eller to op! Det vil vi naturligvis gerne præsentere dig for (og en evt.gæst, hvis du har lyst til at invitere en med), så derfor inviteres du til

Opstartsarrangement, tirsdag den 28. februar kl. 18:00-20:30

Vi har som sagt brugt de seneste måneder på at tilrettelægge et spændendeårsprogram samt planlagt nogle nye spændende tiltag som vil sætte endnu mere kulør på det kommende golf år.

Kom og mød vores nye golfpartner i rejsekategorien Caddie Golfrejser , som har inviteret deres Sydafrikanske leverandør med. Hun vil komme og fortæller os om den utrolig spændende destination - både hvad angår golf, men også rigtig meget andet.Vi spiser en lækker Sydafrikansk inspireret middag, med tilhørende vine. For at fejre detnye samarbejde har Caddie Golfrejser flottet sig, og udlover på denne aften:

Et golf ophold i Sydafrika

De på aftenen fremmødte erhvervsklubmedlemmer, deltager i konkurrencen. Herefter vil der være et underholdende foredrag med Golfeksperten Leif Nyholm, der om nogen kan fortælle historier fra den internationale golfverden - du kan godt glæde dig.

Du skal også møde vores nye partner i Erhvervsklubben, Turkish Airlines , der vil være involveret i adskillige spændende tiltag i løbet af golfsæsonen Blandt andet vores nye løbende birdie konkurrence , med yderst attraktive præmier.

Tilmeldingen til aftenen foregår som altid her via Golfbox.

Vi ser frem til at byde dig velkommen

 

Køge Golf Erhvervsklub
Jens Torp

 

Caddilogo          Turkish Airlines logo

Til alle kvinder i Køge Golf Klub:

Køb, salg og bytte af tøj

Mandag den 13. marts kl. 18.00-21.00

Køb, sælg eller byt dit tøj, sko, parfume eller andet, som du synes fortjener en ny ejer.


Kære alle damer i Køge Golf Klub.

Vi gentager vores hyggelige tøj-kom-sammen, inden sæsonen starter op. Så kom frisk og glad, og vær med til nogle hyggelige timer, hvor vi enten får solgt ud af vores tøj -,eller er heldige at komme hjem med en lækker ting til klædeskabet. Man kan jo også bare bytte.

Vi starter kl. 18.00 med at stille vores varer op i Pejsestuen, og så kan der handles fra kl. 18.30.

Ca. kl. 19.00 vil restauranten servere en tapas tallerken og der kan købes drikkevarer efter eget ønske. Bagefter er der selvfølgelig mulighed for igen at kigge i boderne.
Vi forventer at slutte ca. kl. 21.00.
Bindende tilmelding via Golfbox (onlinebetaling) - klik her.

Prisen er kr. 129,00 (inkl. tapas tallerken).
Tilmeldingen slutter den 9. marts 2023.

Vi glæder os til at se mange af jer dejlige damer, så på snarlig gensyn.


På vegne af Dameklubben
Bente Larnkjær

Køge Spiseklub søger personale

Til vores hyggelige og flotte restaurant i Køge Golf Klub søger vi lige nu personale til at hjælpe os videre ind i 2023.

Vi arbejder sammen med nogle i branchens mest attraktive foreninger og klubber indenfor golfverdenen, hvorfor det er vigtigt at du har kendskab til mennesker.

Ud over at drive restaurant i en golfklub har vi lokaler, hvor vi afholder alle tænkelige arrangementer. Vi kan huse op til 120 personers selskaber, sideløbende med den daglige drift med servicering af golfspillerne.

Vi søger en kok og folk til servicering.

Det skal du kunne:

  • Tage hurtige beslutninger
  • Kende til at modtage kunder
  • Holde et godt humør over for gæster

Det skal du ville:

  • Give dit bidrag til at fastholde vores glade kunder
  • Nysgerrig på hvordan vi kan gøre tingene smartere i morgen
  • Arbejde i højt tempo når det kræves

Det skal du være forberedt på:

  • Vi har travlt i sæsonen
  • Direkte tale, højt humør hos alle og uformel tone

Det kan du forvente:

  • Et ikke ensformigt job
  • Teamwork
  • Selvstændigt arbejde
  • Gode kollegaer

 

Har du spørgsmål til noget eller vil du gerne høre nærmere, så kontakt mig gerne på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Med venlig hilsen

Andreas Andersen

Køge Spiseklub
Gammel Hastrupvej 12
4600 Køge

 

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

KET Nordic 500px web

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu