• Bliv golfspiller på en weekend

    Kun kr. 1500,-

    Læs mere

  • Bliv medlem for kun kr. 5700,-

    Godt tilbud til nye medlemmer!

    Læs mere

  • Bliv Greenfee medlem i Køge Golf Klub

    Incl. DGU kort og 2 x greenfees. Pris kun kr. 1300,-

    Læs mere

  • Velkommen til TrackMan range

    Lys på drivingrange til kl. 22.00
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Banetoiletterne

Banetoiletterne er nu lukket ned for vinteren.

I stedet kan toiletterne i klubhuset benyttes.

Golfsimulatoren er åben for bookinger

Golfsimulatoren er åben for bookinger
Vi er glade for at kunne dele en rigtig god nyhed med jer.
Vores golfsimulator i ST-Boxen er nu åben for bookinger, efter en større opgradering og renovering. ST-Boxen har været lukket, da vi har skulle gøre plads til et serverrum til TrackMan Range serverne.

Vi har brugt tiden på at forbedre faciliteterne, så vores medlemmer kan få en endnu bedre oplevelse året rundt.

Den mest spændende nyhed er, at vi som TrackMan 360 Club, har fået mulighed for at opgradere vores tidligere TrackMan 4 med den helt nye TrackMan IO DUO.

Selve computeren til at styre det nye setup er også blevet udskiftet til en nyere og hurtigere model - ligesom låsesystemet til selve ST-boxen også er blevet opdateret.
ST-Boxen fik desuden opsat overvågningskameraer i foråret.

Hvad er det nye ved Trackman IO DUO?
Trackman iO Duo består af hele to identiske Trackman iO-enheder, monteret i loftet. IO står for ”Indoor Optimized”, og er Trackmans nyeste indendørsmodel. Det betyder, at ST-Boxen nu har to separate sensorer, én for højrehåndede og én for venstrehåndede golfspillere. Dette er en stor fordel i mindre golfsimulatorer, hvor mange medlemmer har udtrykt bekymring for at ramme sidevæggen i tilbagesvinget.

Dette problem løser vi nu med Trackman iO Duo. Nu får både højre- og venstrehåndede spillere hver sin “hitting zone”. Systemet skifter automatisk “aim line” mellem siderne uanset, hvilken enhed man slår fra. Med andre ord: “hitting zonen” bliver markant forbedret, så der bliver større plads til at svinge for både højre- og venstrehåndede spillere.
Simulationsoplevelsen er også blevet markant løftet i forhold til sidste vinter med den nyeste version af Trackman Performance Studio 10.2 og Virtuel Golf 3 (VG3). Grafikken i VG3 er blevet skarpere, banevisningerne mere realistiske, og de digitale miljøer reagerer meget tættere på, hvordan banen opfører sig i virkeligheden med alle de nye muligheder for settings. Selv putting-delen er blevet opdateret med nyt green-grid, putting guides osv. Driving rangen i VG3 er også blevet opdateret. Du får ganske enkelt en mere autentisk og inspirerende træningsoplevelse, der gør vintertræningen sjovere.

Der er også kommet flere nye spil for børn og barnlige sjæle, så tag dine børn eller børnebørn med i ST-Boxen til en sjov indendørs golfoplevelse.

Renoveret ST-Box – nu med nyt varmesystem
Medens ST-Boxen har været lukket, har vi installeret et nyt varmesystem. Det betyder, at faciliteterne nu er mere komfortable – også på de kolde vinterdage. Lokalet fremstår desuden opdateret og mere indbydende, så rammerne matcher kvaliteten af det nye TrackMan-udstyr.

50% rabat for medlemmer – ny medlemsfordel
For at markere genåbningen introducerer vi en ny og fast lavere prissætning for brug af ST-Boxen – en prissætning, der ligger et godt stykke under, hvad andre udbydere tager.

Vi har valgt, at simulatoren skal være et attraktivt – og prisbilligt - medlemstilbud til alle klubbens mange medlemmer. Både dig der træner målrettet gennem vinteren, og dem, der bare gerne vil hygge sig med en god runde i godt selskab. Det mener vi også er i den ånd, som vores afdøde æresmedlem Søren Thomassen (ST) i sin tid ønskede, da han donerede et stort beløb til finansieringen af ST-Boxen.  

Priser
Gæster
Det bliver fortsat muligt for gæster at bruge ST-Boxen.
De nye normalpriser for gæster er:

  • Kl. 07.00 - 16.00: 150 kr. pr. time
  • Kl. 16.00 - 21.00: 220 kr. pr. time
  • Kl. 21.00 - 23.00: 150 kr. pr. time

Medlemmer
Medlemmer af Køge Golf Klub får fremover 50% rabat på normalpriserne:

  • Kl. 06.00 - 16.00: 75 kr. pr. time
  • Kl. 16.00 - 21.00: 110 kr. pr. time
  • Kl. 21.00 - 23.00: 75 kr. pr. time

De nye priser og bookingmuligheder fremgår på klubbens hjemmeside, og de gælder fra dags dato.

 

Vi glæder os til at byde dig tilbage i vores opgraderede ST-Box.
Tag dine klubkammerater under armen – og kom og prøv vores nye Trackman IO DUO og VG3 i Trackman Performance Studio 10.2.!

 

Sådan booker du tider i golfsimulatoren

Booking

  • Tidsbestilling foregår via Golfbox
  • Log ind på Golfbox med dit login
  • Klik på Tidsbestilling
  • Under Ressource vælges Golfsimulator
  • Vælg dato og tid
  • Vælg antallet af timer, der skal bookes
  • Gem
  • Accepter handelbetingelserne
  • Klik på Betal
    Bemærk at der kan betales med kort og MobilePay     

Adgang til ST-Boxen
Når du klikker på den tid, du ønsker at booke, vil der komme en tekst frem med en adgangskode til ST-Boxen.
Den taster du ind, når du skal ind i boxen.

Når du skal spille
Følg venligst vejledningen på skiltet i ST-Boxen.

Når din tid er gået
Når den bookede tid er gået, vil systemet automatisk lukke ned.

Bemærk at

  • Golfsimulatoren kun kan bookes af spillere med DGU nummer.
  • ST-Boxen er videoovervåget.

Et nyt GRATIS tiltag har set dagens lys:

Vinterturnering på Nordbanen

Alle medlemmer er velkomne til at spille med i en løbende Vinterturnering på Nordbanen.
Dette er et tilbud til alle medlemmer uanset hcp., hvor der er mulighed for at holde spillet- og det sociale samvær ved lige i vinterhalvåret samt at få nye venner og spillemakkere.

  • Spilledag er søndag kl. 13.00 -14.00, hvor der er fortrinsret til de medlemmer, der spiller med i Vinterturneringen.
    Bemærk at fortrinsret-tiderne bliver frigivet 7 dage før.
  • Der spilles 9 huller.
  • Første spilledag i turneringen er søndag den 23. november 2025, og sidste spilledag er søndag den 29. marts 2026.
  • Vinder af den løbende Order of Merit turnering offentliggøres umiddelbart efter turneringen er slut.
  • Tilmelding på GolfBox.
    For tilmelding til søndag den 23. november - klik her.
    Du kan sagtens booke dig flere søndage ad gangen.
  • Mødetid er minimum 15 minutter før starttid ved hul 1.
  • Flettereglerne på Nordbanen skal respekteres!
    Reglerne er skiltet ved første teested.
  • Turneringen er ikke hcp. tællende og du reguleres derfor ikke, hvis du spiller med. 
  • Hvis du bliver forhindret, så husk den gode skik at slette dig i GolfBox, så de øvrige spillere på tiden kan se dit afbud - ingen skal stå alene på tee 1 og føle sig glemt.
  • Bemærk at det er GRATIS at spille med i Vinterturneringen.

 
Før spillet

  1. Tilmeld dig til turneringen på www.golfbox.dk / Klubturneringer
  2. Book din tid i tidsbestillingen i Golfbox mellem kl. 13.00 og 14.00.


På spilledagen
Husk at bekræfte din tid i GolfBox og skrive scorekort ud.
Du skal benytte scorekortet, der hedder Vinter Nordbanen - F9 .

Efter spillet
Scorekortet skal udfyldes og gennemgås efter spillet, og godkendes med 2 underskrifter.
Scorekortet afleveres i Mandagsklubbens postkasse i kælderen.
Herefter bliver det tastet til den løbende Order of Merit.

Banestatus
Hold øje med eventuelle banelukning og ændrede baneforhold.
Følg med på www.kogegolf.dk / Banestatus

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

301831043 572794421137753 4085268663123483134 n

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu