• Bliv golfspiller på en weekend

    Kun kr. 1500,-

    Læs mere

  • Bliv medlem for kun kr. 5700,-

    Godt tilbud til nye medlemmer!

    Læs mere

  • Bliv Greenfee medlem i Køge Golf Klub

    Incl. DGU kort og 2 x greenfees. Pris kun kr. 1300,-

    Læs mere

  • Velkommen til TrackMan range

    Lys på drivingrange til kl. 22.00
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

SGO TOUR 2025 – Race2Frederikssund

SGO TOUR er en spændende turnering for medlemmer af klubberne under SGO samarbejdet, herunder Køge, Roskilde, Holbæk, Odsherred, Sorø, Skovbo, Hedeland, Hillerød, og Frederikssund. 

Vigtige oplysninger

  • Hvem kan deltage? Alle medlemmer med et SGO medlemskab i Køge Golf Klub
  • Tilmeldingsgebyr: 195 DKK, som dækker præmier, afvikling af finalerunden. 
  • Turneringsperiode: 1. april – 31. august 2025. Resultater fra de deltagende baner (undtagen hjemmebanen) tæller med i den samlede score.
  • Finalerunde: Race2Frederikssund finalen afholdes i Frederikssund den 20. september 2025, med 108 deltagere fordelt på tre rækker. Vinderne modtager SGO TOUR pokalen og en række flotte præmier.

Hvordan det fungerer

  • Spillere kan indberette deres bedste stableford score fra hver af de deltagende SGO-baner. Den højeste score fra hver bane tæller med til den samlede score. Scores indberettes via dette link.
  • Spillere skal tilmelde sig SGO TOUR, og kun resultater opnået efter tilmelding tæller med i konkurrencen. Tællende og allerede registrerede scores fra 1, maj vil dog i 2025 undtagelsesvis være gældende, hvis de indrapporteres inden d. 1. juli.
  • Spilleren med den bedste samlede score på de 8 “fremmede” SGO-baner vinder, og ved lige resultat afgøres placeringen af antallet af spillede runder eller laveste handicap.

Præmier

  • De 3 bedste i hver række vil modtage gavekort og andre præmier.
  • Eksempler på præmier:
    • 1. plads: SGO TOUR pokalen og gratis tilmelding til næste sæsons SGO.
    • 2– 9. plads: Gavekort til en værdi af 700 DKK til 150 DKK.

Finalen

  • Finalen inkluderer morgenmad, gunstart, baneservice, frokost og præmieuddeling.
  • Hver klub har et fast antal pladser i finalen, og yderligere pladser tildeles baseret på deltagelsen i turneringen.

Tilmelding

  • Spillere tilmelder sig via Golfbox.
    Resultaterne vil blive indberettet og verificeret af den resultatansvarlige i klubben.

Vigtige datoer

  • Finaleafholdelse: 20. september 2025.

Sammenlægning af bolde

Vi hører ofte bemærkningen om, at det er svært at få tid på Sydbanen, men når man kigger på udnyttelsesgraden af tee tiderne, så er der plads til flere spillere. Vi vil gerne opfordre til, at man spiller sammen med andre – også nogen, man ikke kender på forhånd. På den måde bliver det endnu nemmere at få plads på det tidspunkt, man gerne vil spille.

En 2-bold mellem nogle 4-bolde giver nemt ventetid, hvorimod spillet glider nemmere, hvis alle bolde er 4-bolde.

Derfor vil der ske en sammenlægning af bolde til 3- og 4-bolde.

Sammenlægning af bolde vil ske i spidsbelastningsperioder, som typisk er i weekends- og på helligdage kl. 7.00-13.00. Sammenlægningen af bolde udføres senest dagen før weekends og helligdage.

Bliver du lagt sammen, får du besked via GolfBox.

Vi håber, alle spillere vil være positive overfor initiativet.

Referat af ølkassemøde 

Tirsdag den 20. maj 2025

Der deltog 4 medlemmer og fra bestyrelsen deltog Lone Hartung & Jesper Mansa.

Tak til de fremmødte for jeres input og deltagelse – selvom fremmødet var beskedent, var dialogen god og konstruktiv.

Skiltning på banen

Der mangler fortsat skiltning på teestederne, hvilket frustrerer gæstespillere.

Teestedsklodser og de første 18 træskilte er efter mødet blevet leveret og sat op.
Resten forventes leveret i næste uge.

Flow og travlhed i primetime

Der har været pres på banen i weekenderne, især gæster fra SGO-klubberne fylder banen op. Dette evalueres efter sæsonen. Mange 2-bolde og modvilje mod at tilmelde sig eksisterende bolde påvirker flow og tilgængelighed. Fremadrettet vil administrationen sammenlægge bolde i primetime dvs. weekends- og helligdage kl. 7-13.

Der var enighed om, at det næsten altid er muligt at få en spilletid – også hvis man beslutter sig impulsivt – dog ikke nødvendigvis en solrig lørdag morgen.

Buggyer

Der er ofte problemer med at buggyer ikke kan bakke, hvis man kører forkert. Der blev foreslået at løsne restriktionerne for kørsel i sommerperioden.

Fuglekasser

Indkøbte fuglekasser bør opsættes og det bliver de, så snart greenkeeperne har tid til det. Lige nu er det primære banerne og vedligeholdelse af dem.

Regler

Der efterlyses tydeligere information om regler vedr. robotplæneklippere.
Den midlertidige lokalregel kan dog ses på infotavlen i starterhuset og på klubbens hjemmeside: https://www.kogegolf.dk/lokalregler/midlertidig-lokalregel-roboat

Information til gæster

Et medlem ønskede flere oplysninger til greenfeespillere, når de bestiller tid i Golfbox fx information om forbud mod brug af monobuggyer mm.
 

Golfavisen

Jesper Mansa og Michael Laugesen har vist banen frem for Golfavisen i forbindelse med en reportage om danske golfklubber. Klubben fik ros for bane, gæsteservice og cafévogn. En artikel om klubben vil blive bragt i Golfavisen.

Udviklingsplaner

Nye teesteder på hul 12 og 15 er i gang. Markeringer kan allerede nu ses på banen. Banen er for tør lige nu til, at videre etablering kan påbegyndes. Ønske om mere information og evt. møde om udviklingsplaner blev noteret. Dette vil dog også blive præsenteret på det årlige Medlemsmøde den 5. november 2025.

Medlemsressourcer

Bestyrelsen ønsker at udnytte medlemmernes kompetencer bedre og vil arbejde på at synliggøre projekter, hvor medlemmer kan bidrage.

Restaurant

Stor tilfredshed med mad, personale og priser i cafévognen.
Et ønske om at nedsætte et restaurantudvalg med medlemmer blev fremsat.

Delfi Technologies black web

Køge Golf Klub Sponsor

Bjarne Nielsen

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

KET Nordic 500px web

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu