• Bliv medlem for kun kr. 5700,-

    Godt tilbud til nye medlemmer!

    Læs mere

  • Bliv Greenfee medlem i Køge Golf Klub

    Incl. DGU kort og 2 x greenfees. Pris kun kr. 1250,-

    Læs mere

  • 1
  • 2
  • 3

Bronzemedaljer til elitepigerne

I weekenden den 13.-14. september skulle Danmarksturneringen finde sin vinder i Sydsjællands Golfklub ved Mogenstrup. For anden gang i træk var Køges elitepiger repræsenteret i finalespillet. Pladsen var kommet i hus efter en spændende sæson, hvor det blev til en 2.  plads i østpuljen. Det betød at Køge skulle møde nr. 1 fra vestpuljen i semifinalen, som var Viborg.

Pigerne startede kl. 7.30 med 2 foursomes. De første der gik ud, var Christina og Julie. Spillet var lidt ustabilt og det blev til en tabt match 5/3. I den anden foursome spillede Laura og Caroline. Det lignede, at vi kunne gå til frokost med 2-2, men Viborg ville det anderledes og med bl.a. 3 birdies på 4 huller vandt de 1/0.

I frokosten troede de stadig på det - selvom det så svært ud. Men de ville ikke gå ned uden kamp. Kl. 12.30 startede singlerne. Først ude var Christina, derefter fulgte Laura, Julie og Caroline. Det blev 4 spændende singler, som først blev afgjort på henholdsvis hul 17 og 18. Christina tabte 1/0, men vi kunne stadig nå omspil. Først vandt Laura 2/0 og dernæst Julie 2/1. Caroline kom 1op efter hul 17 og det så godt ud for et omspil. Igen ville Viborg det anderledes. Deres spiller slog et fantastisk 2. slag på par 5 hullet op til 2 m og et eagle putt og det blev desværre til en delt match, og derfor endte Viborg med at gå i finalen.

Pigerne skulle lige sunde sig lidt ovenpå den spændende match og ærgrelsen over, at det ikke blev til en plads i finalen, men så var alle også enige om, at bronzemedaljerne skulle med os hjem.
Kampen om 3. pladsen skulle spilles mod Vejle. Foursomes startede igen kl. 7.30 og det var desværre i regnvejr. Først ude var Christina og Julie. Spillet var bedre end dagen før, og efter en spændende match, endte det med en 2/1 sejr. Den anden foursome med Laura og Caroline var også lige, men også her endte det med en 2/1 sejr. Foran 4-0 og humøret var højt i frokosten.

Singlerne skulle, som dagen før, starte kl.  12.30 og heldigvis kom solen frem. Igen startede Christina ud og det var igen en spændende match, som først blev afgjort på hul 18 med en 1/0 sejr til Christina. I mellemtiden havde Julie gjort kort proces og vundet 8/6, meget flot. Caroline fulgte trop med endnu en flot sejr på 5/3. Laura spillede også en tæt match, som gik helt til hul 18 og endte med en 2/0 sejr. Det betød, at bronzemedaljerne var i hus med en utrolig flot 12-0 sejr.
 
Holdet takker alle som kom og støttede dem i weekenden.
Det er meget værdsat.

Vi ønsker et stort tillykke med bronzemedaljerne!

Holdet bestod af:
Caroline Engelbredt, Laura Frederiksen, Julie Frederiksen, Christina Kuld, holdkaptajn Preben Langfeldt og træner Marc Molin.

 

545419529 10233484920239610 4764884968059605079 n

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

CoverBox ny 1

Køge Golf Klub Sponsor

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.